Miljøhuset GK i Ryen

Bygherre Ryenstubben Invest
Byggetype Erhvervsbygning
Projektstørrelse 14.300 m²
Byggeår 2011 - 2012
Sted Ryenstubben 12, Oslo

Kontaktperson

Hvis du mangler bilde

Espen Aronsen

Prosjektutvikler | Stor-Oslo Prosjektutvikling

T: +47 930 52 750 E: espen.aronsen@gk.no

Har du spørgsmål?

Kontakt Espen

GK havde oprindeligt ikke planer om at bygge et passivhus, men da beregninger viste, at de øgede investeringer ville være betalt tilbage efter 4-5 år, begyndte planerne at tage form. Bygningen var Norges første private erhvervsbygning med passivhusstandard.

GK's hovedkontor i Ryen ved Oslo er et udstillingsvindue for energieffektive og miljøvenlige løsninger, som også kan tjene sig ind for både GK og miljøet. 

Da planlægningen af det nye kontorbyggeri begyndte, var udgangspunktet, at GK skulle have en bygning, der opfyldte myndighedernes krav og ikke mere, det vil sige energimærke C. Beregninger viste imidlertid, at man med nogle tiltag, som ikke krævede store investeringer, kunne løfte bygningens klassificering til B.

Den ekstra investering var på otte millioner kroner, som primært skulle bruges til at gøre huset tættere. Enova støttede byggeri af passivhuse, og GK fik fire millioner kroner i støtte. Dermed blev det kun fire millioner kroner dyrere at gå fra et gennemsnitshus til at blive bedst i klassen. Valget var helt enkelt.

Beregninger viste, at Miljøhuset GK sandsynligvis ville bruge 1,1 GWh mindre end en C-mærket bygning hvert år – en årlig besparelse på 900.000 kroner.

Dermed kunne investeringen tjene sig hjem efter 4-5 år, hvorefter det ville være en ren gevinst for både miljøet og GK.

I modellerne har Enova lagt en CO2-besparelse på 395 gram pr. sparet kWh elektricitet til grund for tallene. Med en reduktion på 1,1 millioner kWh reducerer GK udledningen med 434,5 ton CO2 hvert år.

Tekniske rum

Køling af datarum

Der er en særskilt koldtvandsmaskine til køleanlægget til de datarum, der skal køles hele året. Overskudsvarmen bruges til at opvarme lokalerne om vinteren og til at opvarme brugsvand hele året.

God vandkvalitet er vigtig

Airsep-systemet fjerner luft fra vandet, der bruges til køling og opvarmning. Jo mindre luft i vandet, desto bedre bliver energitransporten, når det fragtes rundt. Det giver højere energioverførselsgrad for vandet, der benyttes til køling og opvarmning, da cirkulationsmængden øges. Desuden reduceres korrosion, behovet for vedligeholdelse, samtidig med at levetiden øges for en række af komponenterne i det vandbårne energisystem.

Fælles varme- og køleanlæg

Ledningsbehovet til opvarmning og køling er halveret. Traditionelt føres koldt og varmt vand i separate ledninger, men i Miljøhuset får opvarmning og køling én ledning til deling. Udetemperaturen definerer, om der føres koldt eller varmt vand.

Energieffektive enheder

6 store ventilationsenheder er overdimensioneret for at opnå reduceret tryktab i systemet. Takket være overdimensionering og lavt tryktab får man lavere SFP, såkaldt specifik ventilatoreffekt, som er et mål på den elektriske effekt, der skal bruges til transport af luften gennem anlægget. Lavere SFP betyder dermed reduceret energiforbrug. Ventilationsenhederne har en genvindingsgrad af varme fra den brugte luft på 86-87 procent mod 80 procent i traditionelle løsninger. Uden for driftstid ("natdrift") og ved behov for opvarmning i bygningen startes enhederne i "recirkulationsmodus", så luften cirkuleres rundt i bygningen uden at tilføre udeluft og eftervarmes af varmebatterierne i enhederne.

Åbent kontorlandskab

Behovsstyret ventilation

Ventilationssystemet Lindinvent består af aktive ventiler, der styrer både tilførsel af friskluft og temperatur i bygningen. Hver ventil har et lille kredsløb og ser i praksis ud som en lille pc. Ventilen har en bevægelsessensor, der registrerer, om der er mennesker i lokalerne. Står et rum tomt, reduceres tilførslen af luft til et minimum.
Da kontorer og mødelokaler ofte står tomme i 60-70 procent af tiden, er det vigtigt, at energiforbruget er så lavt som muligt i den tid, de er tomme. Lindinvent-løsningen er en garant for både et godt indeklima og reducerede omkostninger.

 

Damp- og vindspærrer

Inde i bygningen dannes der fugt (damp), der optages af luften. Varm luft kan optage mere fugt end kold luft. Der er derfor mere vanddamp i luften inde end ude i den kolde årstid. Vanddamp vil kunne trænge ind i vægge, lofter og gulve, nedkøles og kondenseres. Det reducerer isoleringsevnen og vil kunne skade konstruktionen. Det er derfor meget vigtigt, at dampspærren er uskadt, og at man er omhyggelig ved rør gennemføringer. Dette gælder også vindspærrerne, som skal hindre udeklimaet i at trænge ind.

Minimerer kuldebroer

Det er vanskelig at bygge helt uden kuldebroer, men i dette projekt er der gjort meget for at undgå dem. Der er lagt bærende søjler ind i huset. I tilfælde, hvor vægelementer er i kontakt med ydervæggene, bruges elementer med skum i midten. Skummet vil fungere som isolering og stoppe kulden, før den kommer ind i bygningen.

Varmeelementer i tekniktårne

Da ventilationssystemet også styrer temperaturen, er der ikke radiatorer i Miljøhuset GK. Denne løsning er nok til normale, norske vintertemperaturer, men GK har udviklet en løsning til langvarige perioder med ekstrem kulde.

I et kontorlandskab er der tekniktårne, der indeholder lys, el, tele og data. GK integrerede et varmeelement i selve tekniktårnet og ved milde vintre vil der ikke være behov for dette varmeelement. Dermed har vi udnyttet den eksisterende infrastruktur og undgået en løsning med radiatorer. Denne løsning er kun mulig med velisolerede vægge, som de findes i et passivhus.

Central driftskontrol – hjernen i bygningen

SD-anlægget styrer, regulerer og overvåger de tekniske installationer i Miljøhuset GK og er dermed det vigtigste værktøj til effektiv drift. Anlægget giver fuld kontrol over ventilation, varme, køling og elektrotekniske systemer. Der varsles automatisk i tilfælde af driftsforstyrrelser.

Derudover er der installeret et energiopfølgningssystem, der løbende overvåger energiforbruget i bygningen, så man opnår et optimalt energiforbrug.
Med planlagt og aktiv brug af systemerne opnås et højt driftssikkerhedsniveau og effektivt energiforbrug ved hjælp af individuel rumstyring, målere og behovsstyring knyttet til bygningens varierende personbelastning. Men det er også vigtigt, at fagpersonale følger op på driften og foretager inspektioner og eventuelle justeringer af de tekniske anlæg.

Den første bygning med GK Cloud

Miljøhuset i Ryen er den første bygning, hvor der blev installeret GK Cloud i december 2017. I første fase som en demo og præsentation af firmaet Piscada AS og deres softwareplatform.

Idéen var en modernisering af den eksisterende systemløsning og en platform for fremtidig innovation med tilknytning til det norske og nordisk marked og behovet hos vores kunder i dette markedsområde. Dette i kontrast til et noget mere traditionelt marked i resten af Europa.

Tanken bag bygningsautomation i GK var at satse på norsk teknologi og på en platform til fremtidig tjenesteudvikling, der har været med os fra dag 1 med GK Cloud. I den senere tid er løsningen gradvist blevet udvidet i omfang og funktionalitet i Miljøhuset. Algoritmer, præsentationsløsninger og nye funktioner er blevet testet og godkendt før installation hos kunder som Bergen kommune, Statsbygg, Oslo kommune og Aspelin Ramm.

I 2020 er meget af bygningens tekniske funktionalitet overført til GK Cloud, men der er stadig nogle af de oprindelige løsninger og SD-anlægget, der blev installeret, da bygningen var ny i 2012, i drift. Det er blandt andet et bevis på, at teknologien, der installeres i dag og for 10 år siden, er åben for en gradvis udfasning/ombygning til GK Cloud, hvis det ønskes. 

 

Et imponerende projekt

– GK har gennem forberedelserne og opførslen af nybyggeriet på Ryenstubben haft en god dialog med Enova, fortæller seniorrådgiver Frode Olav Gjerstad i Enova.

– Projektet blev gennemført på en imponerende måde gennem udredning af de nødvendige passivhustiltag, gennem organisering af projektet og effektiv udførelse på byggepladsen, siger han.

Gjerstad havde en række møder med planlæggerne og de udførende, og mener selv, at han lærte meget af byggeprojektet.

– Bygningen holder efter min vurdering en høj kvalitet og fremstår som et skoleeksempel på målrettet opførsel af et miljø- og energirigtigt kontorbyggeri, siger han.

Udvendigt

Solceller på taget

Taget benyttes til produktion af strøm, der indgår i driften af bygningen. På fine dage med meget sol og lavt energibrug vil overskudsproduktionen kunne sælges tilbage til strømnettet.

Forberedt til solfangere

Det er lavet løsninger til placering af solfangere på taget. Solfangerne kan dække dele af energibehovet til varmt vand fra hanen. GK vil måle det reelle varmtvandsforbrug i bygningen og derefter afgøre, om det kan betale sig at investere den type anlæg.

Vinduer

Sammenlignet med lavenergivinduer er varmetabet gennem vinduer i et passivhus reduceret til det halve. Det opnås ved at bruge tre-lags energivinduer og specielle vindueskarme med en meget høj isoleringsevne.

Vinduerne er ikke alene energibesparende, men temperaturen på indersiden af glasset er også næsten identisk med rumtemperaturen, selv ved minus 10 grader. Støjdæmpningen er også optimal, og der kan ikke høres nogen lyde fra den trafikerede hovedvej inde i bygningen.

Vægge

Der er ikke nogle absolutte krav til tykkelsen på vægge eller lofter, men kravet i forhold til luftlækage er, at den ikke må overstige 0,6 luftudvekslinger pr. time. Miljøhuset GK har under halvdelen af dette – en luftudveksling på 0,23.

Tætning af gennemføringer

For at udledningerne fra bygningen skal være mindst mulige er det særdeles vigtigt med tætning rundt om gennemføringer som større og mindre og kanaler og rør, der skal føres gennem væggen. Det er vigtigt at bruge manchetter, tape og fugemasse, der er fremstillet specielt til formålet.  Præcis og korrekt montage er også afgørende for at opnå god tæthed.

Luft til vand-varmepumper

Luft til vand-varmepumperne er en central del af de energieffektive løsninger. Det er varmepumper, der afgiver cirka tre gange så meget energi, som de tilføres. Samme enhed står for afkøling og opvarmning. Det sparer ikke alene miljøet for produktion af en enhed, men reducerer også omkostningerne til vedligeholdelse.

Energieffektive bygninger sparer klima for CO2

Et godt indeklima og produktive arbejdspladser kombineret med effektivt energiforbrug – det er sådan vi ønsker at dine bygninger skal være. Vi gør det både rentabelt og fremtidsorienteret for dig.