Miljøhuset GK i Ryen

Der er en særskilt koldtvandsmaskine til køleanlægget til de datarum, der skal køles hele året. Overskudsvarmen bruges til at opvarme lokalerne om vinteren og til at opvarme brugsvand hele året.

Airsep-systemet fjerner luft fra vandet, der bruges til køling og opvarmning. Jo mindre luft i vandet, desto bedre bliver energitransporten, når det fragtes rundt. Det giver højere energioverførselsgrad for vandet, der benyttes til køling og opvarmning, da cirkulationsmængden øges. Desuden reduceres korrosion, behovet for vedligeholdelse, samtidig med at levetiden øges for en række af komponenterne i det vandbårne energisystem.

Ledningsbehovet til opvarmning og køling er halveret. Traditionelt føres koldt og varmt vand i separate ledninger, men i Miljøhuset får opvarmning og køling én ledning til deling. Udetemperaturen definerer, om der føres koldt eller varmt vand.

6 store ventilationsenheder er overdimensioneret for at opnå reduceret tryktab i systemet. Takket være overdimensionering og lavt tryktab får man lavere SFP, såkaldt specifik ventilatoreffekt, som er et mål på den elektriske effekt, der skal bruges til transport af luften gennem anlægget. Lavere SFP betyder dermed reduceret energiforbrug. Ventilationsenhederne har en genvindingsgrad af varme fra den brugte luft på 86-87 procent mod 80 procent i traditionelle løsninger. Uden for driftstid ("natdrift") og ved behov for opvarmning i bygningen startes enhederne i "recirkulationsmodus", så luften cirkuleres rundt i bygningen uden at tilføre udeluft og eftervarmes af varmebatterierne i enhederne.

Ventilationssystemet Lindinvent består af aktive ventiler, der styrer både tilførsel af friskluft og temperatur i bygningen. Hver ventil har et lille kredsløb og ser i praksis ud som en lille pc. Ventilen har en bevægelsessensor, der registrerer, om der er mennesker i lokalerne. Står et rum tomt, reduceres tilførslen af luft til et minimum.
Da kontorer og mødelokaler ofte står tomme i 60-70 procent af tiden, er det vigtigt, at energiforbruget er så lavt som muligt i den tid, de er tomme. Lindinvent-løsningen er en garant for både et godt indeklima og reducerede omkostninger.

Inde i bygningen dannes der fugt (damp), der optages af luften. Varm luft kan optage mere fugt end kold luft. Der er derfor mere vanddamp i luften inde end ude i den kolde årstid. Vanddamp vil kunne trænge ind i vægge, lofter og gulve, nedkøles og kondenseres. Det reducerer isoleringsevnen og vil kunne skade konstruktionen. Det er derfor meget vigtigt, at dampspærren er uskadt, og at man er omhyggelig ved rør gennemføringer. Dette gælder også vindspærrerne, som skal hindre udeklimaet i at trænge ind.

Det er vanskelig at bygge helt uden kuldebroer, men i dette projekt er der gjort meget for at undgå dem. Der er lagt bærende søjler ind i huset. I tilfælde, hvor vægelementer er i kontakt med ydervæggene, bruges elementer med skum i midten. Skummet vil fungere som isolering og stoppe kulden, før den kommer ind i bygningen.

Da ventilationssystemet også styrer temperaturen, er der ikke radiatorer i Miljøhuset GK. Denne løsning er nok til normale, norske vintertemperaturer, men GK har udviklet en løsning til langvarige perioder med ekstrem kulde.

I et kontorlandskab er der tekniktårne, der indeholder lys, el, tele og data. GK integrerede et varmeelement i selve tekniktårnet og ved milde vintre vil der ikke være behov for dette varmeelement. Dermed har vi udnyttet den eksisterende infrastruktur og undgået en løsning med radiatorer. Denne løsning er kun mulig med velisolerede vægge, som de findes i et passivhus.

SD-anlægget styrer, regulerer og overvåger de tekniske installationer i Miljøhuset GK og er dermed det vigtigste værktøj til effektiv drift. Anlægget giver fuld kontrol over ventilation, varme, køling og elektrotekniske systemer. Der varsles automatisk i tilfælde af driftsforstyrrelser.

Derudover er der installeret et energiopfølgningssystem, der løbende overvåger energiforbruget i bygningen, så man opnår et optimalt energiforbrug.
Med planlagt og aktiv brug af systemerne opnås et højt driftssikkerhedsniveau og effektivt energiforbrug ved hjælp af individuel rumstyring, målere og behovsstyring knyttet til bygningens varierende personbelastning. Men det er også vigtigt, at fagpersonale følger op på driften og foretager inspektioner og eventuelle justeringer af de tekniske anlæg.

Miljøhuset i Ryen er den første bygning, hvor der blev installeret GK Cloud i december 2017. I første fase som en demo og præsentation af firmaet Piscada AS og deres softwareplatform.

Idéen var en modernisering af den eksisterende systemløsning og en platform for fremtidig innovation med tilknytning til det norske og nordisk marked og behovet hos vores kunder i dette markedsområde. Dette i kontrast til et noget mere traditionelt marked i resten af Europa.

Tanken bag bygningsautomation i GK var at satse på norsk teknologi og på en platform til fremtidig tjenesteudvikling, der har været med os fra dag 1 med GK Cloud. I den senere tid er løsningen gradvist blevet udvidet i omfang og funktionalitet i Miljøhuset. Algoritmer, præsentationsløsninger og nye funktioner er blevet testet og godkendt før installation hos kunder som Bergen kommune, Statsbygg, Oslo kommune og Aspelin Ramm.

I 2020 er meget af bygningens tekniske funktionalitet overført til GK Cloud, men der er stadig nogle af de oprindelige løsninger og SD-anlægget, der blev installeret, da bygningen var ny i 2012, i drift. Det er blandt andet et bevis på, at teknologien, der installeres i dag og for 10 år siden, er åben for en gradvis udfasning/ombygning til GK Cloud, hvis det ønskes. 

Taget benyttes til produktion af strøm, der indgår i driften af bygningen. På fine dage med meget sol og lavt energibrug vil overskudsproduktionen kunne sælges tilbage til strømnettet.

Det er lavet løsninger til placering af solfangere på taget. Solfangerne kan dække dele af energibehovet til varmt vand fra hanen. GK vil måle det reelle varmtvandsforbrug i bygningen og derefter afgøre, om det kan betale sig at investere den type anlæg.

Sammenlignet med lavenergivinduer er varmetabet gennem vinduer i et passivhus reduceret til det halve. Det opnås ved at bruge tre-lags energivinduer og specielle vindueskarme med en meget høj isoleringsevne.

Vinduerne er ikke alene energibesparende, men temperaturen på indersiden af glasset er også næsten identisk med rumtemperaturen, selv ved minus 10 grader. Støjdæmpningen er også optimal, og der kan ikke høres nogen lyde fra den trafikerede hovedvej inde i bygningen.

Der er ikke nogle absolutte krav til tykkelsen på vægge eller lofter, men kravet i forhold til luftlækage er, at den ikke må overstige 0,6 luftudvekslinger pr. time. Miljøhuset GK har under halvdelen af dette – en luftudveksling på 0,23.

For at udledningerne fra bygningen skal være mindst mulige er det særdeles vigtigt med tætning rundt om gennemføringer som større og mindre og kanaler og rør, der skal føres gennem væggen. Det er vigtigt at bruge manchetter, tape og fugemasse, der er fremstillet specielt til formålet.  Præcis og korrekt montage er også afgørende for at opnå god tæthed.

Luft til vand-varmepumperne er en central del af de energieffektive løsninger. Det er varmepumper, der afgiver cirka tre gange så meget energi, som de tilføres. Samme enhed står for afkøling og opvarmning. Det sparer ikke alene miljøet for produktion af en enhed, men reducerer også omkostningerne til vedligeholdelse.