Kontaktperson
Reglerne fra Arbejdstilsynet er umiddelbart ganske klare. Under normale klimaforhold bør temperaturen ved det, der er defineret som stillesiddende arbejde, ligge på 20-22°C og må ikke overstige 25 °C. Men det er ikke det samme som, at medarbejderne er enige om, hvad der er behageligt.
Skal vinduerne åbnes, er der træk, er det for varmt eller koldt og skal persiennerne være oppe eller nede? Der er nok at diskutere, og en ny undersøgelse fra den nordiske teknikkoncern GK viser, at uenigheden blomstrer på kontorerne i sommervarmen. Hele 49 pct. angiver, at sommeren er det tidspunkt, temperaturen er den største udfordring - 39 pct. siger vinter.
Det kan ses i sammenhæng med, at 11 pct. angiver, at de ofte oplever uenigheder på arbejdspladsen om inde-temperaturen, og 32 pct. svarer ja, indimellem. Og det er der god grund til. Varmen stresser.
— Vi ved fra os selv, at høje varmegrader på kontoret ikke er optimalt. Vi har endda optimerede forhold, men en hedebølge kan presse både køleanlæg, ventilation og medarbejdere, siger adm. direktør Jørgen L. Christensen fra GK i Danmark.
Varmestress gør os aggressive
Der er en grund til, at der ligefrem er et begreb, der hedder varmestress, som kan ramme både mennesker og dyr, og der forskes i på bl.a. Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Vi tænker og agerer ikke så hurtigt, vi bliver stressede, hvis vi ikke kan blive kølet ned, og vi bliver mere aggressive. Det medfører, at uenighed kommer mere til udtryk - også om temperaturen. Varmen kan også medføre fejl og uheld, forklarer Lars Nybo, professor ved institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet:
— Folk laver flere fejl. Især i motoriske og kognitive opgaver hvilket kan medføre arbejdsulykker, trafikuheld m.v., mens ældre og folk med kredsløbssygdomme er i den sårbare gruppe ift. slagtilfælde.
Interessant nok viser GK’s undersøgelse, at 23,3 grader burde være den ideelle inde-temperatur på jobbet, men det ligger over den anbefalede temperatur fra Arbejdstilsynet. Det viser, hvor svært det er at gøre alle tilpas. Eksempelvis svarer 29 pct., at det er enten for koldt eller for varmt, og hver 3. dansker er generet af varmen.
Høj varme og tung luft
En ting er dog ventilation til at holde kontortemperaturen på et rimeligt niveau, hvor arbejdet kan varetages fornuftigt. Noget andet er væsketab i sommervarmen generelt. Blot to pct. nedgang i forhold til den mængde vand, som vores krop indeholder, vil påvirke vores kognitive evner og endda give korttidshukommelsestab. Det viser bl.a. undersøgelser fra the American Society for Nutrition.
I et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og hurtige beslutninger er væsentligt, kan varme derfor på flere områder være en produktivitetsdræber. Særligt set i kombination med at luften ofte opleves tung og stillestående. Dårlig luft sænker i sig selv produktiviteten markant, og kombineret med høje temperaturer og med samtidig væsketab, er det svært at holde fokus på noget som helst.
Læs også:

Hver tredje generes af dårligt indeklima på arbejdspladsen ugentligt
Læs mereHold hovedet koldt – hvis du kan
Når temperaturen stiger, bør opmærksomheden på det psykiske arbejdsmiljø følge med. En samtale om temperaturen kan være en anledning til at styrke dialogen og forståelsen mellem kolleger – og i sidste ende også arbejdsglæden.
— Når hedebølgen rammer, og det på alle måder er svært at holde hovedet koldt, prøver vi at være ekstra åbne, lyttende og fleksible. Vi ser nok lidt mere stort på, hvad der ellers er normal påklædning, og så finder vi kompromisser, så alle trives, opsummerer Jørgen L. Christensen fra GK Danmark.
Som arbejdsgiver er der derfor al mulig grund til at sikre en sund temperatur på kontoret, for at sikre både fysisk og mentalt velvære - og ikke mindst imødegå at medarbejdere og kollegaer kommer op at toppes.