Velkomn vælger GK til teknisk drift af over 1.000 DGNB-boliger på sigt

23. februar, 2026
Ny landsdækkende serviceaftale mellem Velkomn og GK Danmark skal sikre stabil teknisk drift og understøtte vækst og DGNB-strategi i over 1.000 boliger på sigt

Ejendomsselskabet Velkomn har indgået en landsdækkende serviceaftale med teknikentreprenøren GK Danmark A/S. Aftalen omfatter service og vedligehold af ventilationsanlæg i selskabets portefølje på tværs af Sjælland og Jylland - i første omgang over 700 boliger - og dækker både årlige eftersyn, fejlfinding og akut tilkald ved nedbrud.  

Samarbejdet er en vigtig del af Velkomns strategi om høj driftssikkerhed og dokumenterede standarder i takt med væksten. Selskabet blev etableret i 2023 og har siden opbygget en portefølje på 1.200 rækkehuse i drift og har flere store byggeprojekter i gang. Målet er 3.000 boliger i drift inden for overskuelig fremtid og 5.000 på længere sigt.

Når vi vokser hurtigt, stiller det høje krav til struktur og samarbejde. Vi har brug for partnere, der leverer både kvalitet og stabilitet. Det gør GK – og det mærkes i vores hverdag og i kontakten med beboerne, siger teknisk chef Henrik Olsen fra Velkomn.

DGNB-standarder stiller krav til driften

Portrætfoto af Henrik Olsen, teknisk chef hos Velkomn
Når vi vokser hurtigt, stiller det høje krav til struktur og samarbejde. Vi har brug for partnere, der arbejder i vores interesse og leverer både kvalitet og stabilitet, siger teknisk chef, Henrik Olsen, fra Velkomn.

I Velkomn arbejder man målrettet med DGNB både i forbindelse med egne byggerier og på sigt med optimering af driften i eksisterende ejendomme. Virksomheden arbejder også på at kunne dokumentere sin indsats over for lejere og investorer. Det stiller krav til byggematerialer, energiløsninger og samarbejdspartnere.

- Selve vores byggerier skal leve op til høje standarder, men det skal driften også. Investorer og lejere forventer, at vi kan dokumentere, hvad vi gør og hvorfor. Derfor skal vores partnere arbejde systematisk og transparent, fortæller Henrik Olsen.

Han fremhæver, at samarbejdet med GK bygger på en lang relation:

- Jeg har været i branchen i 25 år og har haft et tæt samarbejde med GK om ventilation i flere sammenhænge. Derfor var det oplagt at tage fat i dem igen, da vi skulle finde en partner, der kunne løfte driften med fokus på kvalitet, dokumentation og energieffektivisering.

Læs også:

Carsten Sørensen, adm.direktør i Caverion Danmark, Kim Robert Lisø, koncernchef i GK og Lars Sjørring, regionsdirektør eksisterende byggeri i GK Danmark
GK sælger servicevirksomheden i Danmark
Læs mere

GK: Drift skal tænkes ind fra start

Lars Sjørring
Flere bygherrer og ejendomsselskaber arbejder strategisk med bæredygtighed – ikke kun i byggeriet, men i hele ejendommens livscyklus. Det kræver, at drift og service tænkes med fra starten, og at vi som teknikpartner kan dokumentere vores arbejde og bidrage aktivt til standarder som DGNB, understreger regionsdirektør Lars Sjørring fra GK Danmark

Hos GK Danmark, der selv arbejder målrettet med at reducere deres og kundernes energiforbrug, ser man samarbejdet som et godt eksempel på, hvordan teknisk drift og energieffektivisering hænger tæt ammen, særligt i byggerier med DGNB-standarder.

- Energieffektivitet har altid været en integreret del af vores arbejde. I dag handler det i stigende grad om at kunne dokumentere effekten og bidrage aktivt til kundernes samlede klima- og energimål, siger regionsdirektør Lars Sjørring fra GK Danmark og fortsætter:

- Flere bygherrer og ejendomsselskaber tænker strategisk i hele ejendommens livscyklus. Det kræver, at drift og service tænkes med fra starten – og at vi som teknikpartner kan levere løsninger, der både fungerer i hverdagen og understøtter overordnede ambitioner.

Billede af medarbejder, der borer i ventilationskanal
Hos GK Danmark, der selv arbejder målrettet med at reducere deres og kundernes energiforbrug, ser man samarbejdet som et godt eksempel på, hvordan teknisk drift og energieffektivisering hænger tæt ammen, særligt i byggerier med DGNB-standarder.

Stabil drift giver tryghed for beboerne

I boligudlejning er det afgørende, at teknik og service fungerer - ikke mindst for at sikre den gode lejeroplevelse. Ifølge Henrik Olsen handler samarbejdet derfor ikke kun om teknik og tal - men også om relationer og tillid:

- En teknisk fejl, som kan ske for alle, kan hurtigt udvikle sig til noget mere. Derfor er det afgørende, at vi samarbejder med nogen, der er grundige og dokumenterer, hvad de gør, slutter Henrik Olsen.