John-Erik Karlsen fortsætter som ordinært bestyrelsesmedlem sammen med børnene Christopher og Elizabeth Karlsen.
— Nu er tiden inde til at overlade roret til en ekstern bestyrelsesformand. Som en ledende teknisk entreprenør og servicepartner i Skandinavien har GK fokus på professionel ejerstyring og virksomhedsledelse. Sturla kender GK godt og bringer både topchefserfaring, branchekendskab og ikke mindst lang erfaring med risikostyring i store, projektbaserede selskaber ind i rollen, siger John-Erik Karlsen.
GK har været familieejet siden starten som en lille ventilationsvirksomhed i 1964 og er 100 procent ejet af familien Karlsen. Ansvarlig styring og bæredygtig udvikling for kommende generationer er fundamentet for ejerskabet.
— Både mine børn og jeg vil fortsat være aktive ejere og gennem bestyrelsen være helhjertet engageret i GK’s videre drift og udvikling, siger John-Erik Karlsen.
Sturla Magnus er koncernchef i Mesta og har tidligere blandt andet været koncerndirektør i Aker Solutions og i Kværner. Han har også været COO i Skanska og har desuden lang erfaring med anlægsprojekter i AF Gruppen.
— Jeg er taknemmelig for den tillid familien Karlsen viser mig, og jeg ser frem til at lede en kompetent bestyrelse, hvor også familien er aktiv. GK’s ejerform er ganske unik for en virksomhed af denne størrelse. Som en familieejet virksomhed med både langsigtet perspektiv og stor omsorg for medarbejderne og deres familier står generationsperspektivet stærkt. Dette er solidt forankret i virksomhedens kultur og er et grundlæggende element i GK’s mission om at bygge bæredygtige samfund for generationer, siger Sturla Magnus.
Læs også: