Ventilation og VVS til Operaparken

31. januar 2024
GK har leveret ventilation og VVS til opførelsen af Operaparken - en ny park, der giver området nær Operaen fornyet liv med en artsrig oase på overfladen og en underjordisk p-kælder med væksthus og cafeområde

GK Danmark har været med i etableringen af Operaparken, der rummer Danmarks mest imponerende parkeringskælder. Fra indkørslen i kælderen til den storslåede opstigning til overfladen oplever gæsterne en sammenhængende fusion af arkitektur og grønne elementer.

- Operaparken er et unikt projekt, hvor arkitekterne og vi har stræbt efter at integrere det tekniske med det æstetiske for at skabe en enestående oplevelse. Det er ikke blot en parkeringskælder, men en levende grøn oase. Et projet, vi er stolte af at medvirke til realiseringen af, fortæller adm. direktør Jørgen L. Christensen fra GK Danmark A(S.

Det underjordisk parkeringsanlæg i to etager har plads til 300 biler og er kombineret med en bemærkelsesværdig grøn oase, der strækker sig fra overfladen ned gennem etagerne. Centralt i anlægget står et væksthus, hvor træer og planter trives og strækker sig fra det nederste parkeringsdæk helt op over jordoverfladen for at modtage lys og næring.

GK Danmark leverer til Operaparken.jpg
Planter trives og strækker sig fra det nederste etagedæk holt op til overfladen

Ansvarlig for VVS og ventilation

GK var ansvarlig for ventilation- og VVS-entreprisen på projektet. Det omfattede installation af ventilationsanlæg til den underjordiske parkeringskælder for at sikre frisk luft, decentrale anlæg til toiletter og caféområdet samt et stort recirkuleringsanlæg i væksthuset.

- Det underjordiske p-hus, kombineret med det grønne væksthus, er en perle rent arkitektonisk. De malede gulve, trælameller på facaderne, sorte nedhængte lofter og glasvægge udgør detaljer, der kan beundres af både bilister og besøgende i parken. For os har dette projekt været en fantastisk mulighed for at demonstrere vores ekspertise og engagement, fortæller afdelingschef for Ventilation Thomas Knudsen, som var ansvarlig for opgaven. 

Recirkuleringsanlæg sikrer grønt udsyn

I Væksthuset rejser træer og planter sig fra nederste niveau af det underjordiske parkeringsanlæg, hvor der nu er plads til 300 biler. Operaens gæster kan beundre planterne gennem store glaspartier, allerede fra når de kommer og parkerer bilen.

- Entreprisen bestod blandt andet i at opføre et recirkuleringsanlæg, der sikrer, at man kan se planterne gennem ruderne ind til væksthuset fra de to dæk i p-kælderen, forklarer Thomas Knudsen. 

GK har også installeret en jordvarmepumpeløsning, hvor der er foretaget 9 sondeboringer til 200m dybde til at hente varme op til opvarmning af væksthus og cafe. Energien til at drive varmepumperne er bl.a. drevet ved opsætning af ekstra solpaneler på taget af Operaen. Fra taget af Operaen bliver regnvand ført til et reservoir i Operaparken, hvor GK har opsat et anlæg, der fordeler vandet rundt i væksthus og cafe til vanding af planterne.

- Regnvand fra taget på operabygningen ledes ud i selve væksthuset og bliver dermed genanvendt på en grøn måde, fortæller Thomas Knudsen.

GK Danmark 4.JPG
Udsyn fra væksthuset i Operaparken

Botanik fra hele verden

Den nye Operapark er tænkt som et grønt åndehul midt i København, helt tæt på den gamle havn. Der er plantet 580 træer og 70.000 planter fra hele kloden, som er fordelt på seks haver.

- For at markere de store danske traditioner som søfartsnation er der hentet planter fra hele verden til det nye væksthus: Lige fra egetræer fra de danske skove til tempeltræer og ceder, der pryder parkens orientalske skov. Det er imponerende og vidner om vores stolthed over vores maritime arv og ønsket om at skabe en grøn fremtid, slutter Jørgen L. Christensen, der var med til indvielsen af parken.

Arbejdet med ventilations- og VVS-arbejdet blev startet i 2020 efter et udbud og blev færdiggjort oktober 2023. Hele projektet med den nye Operapark til en halv milliard kroner er betalt af A. P. Møllerfonden.