Ifølge den amerikanske sundhedsstyrelse CDC er luftsmitte en af årsagerne til spredning af coronavirus (Scientific Brief: SARS-CoV-2 Transmission | CDC).

En person kan være smittet uden at have symptomer og vil kunne sprede virus i et lokale uden at være klar over det. Udåndingsluften indeholder bittesmå aerosoler, der kan bære smitsom virus. Aktivitet har stor betydning  for produktion af aerosolpartikler.

Kombinationen af at træne og tale giver sandsynligvis størst aerosolproduktion. Aerosolerne kan svæve i timevis i luften inden døre. Koncentrationen af virus, der bygges op i lokalet, er direkte afhængig af tilførsel af smittebærende aerosolpartikler, samt hvor godt lokalet er ventileret.

Lille ventilation giver stor viruskoncentration og dermed øget risiko for overførsel af smitte til andre i samme lokale. Smitte overføres, når den samlede virusbelastning er stor nok. Mere smitsomme varianter af coronavirus overfører smitte med færre smittebærende aerosolpartikler. Mere smitsomme varianter øger behovet for øget fortynding og dermed mere ventilation.

Flere superspredningsbegivenheder verden over og herhjemme kan bedst forklares med luftsmitte som overføringsvej, for eksempel superspredningen i ishallen i Halden (Virus på hjemmebane – VG) eller i fodboldhallen i Fredrikstad, hvor smitte spredte sig mellem hold, der trænede på forskellige tidspunkter.

Forskere ved det anerkendte Massachusetts Institute of Technology nedtoner betydningen af social afstand og hævder, at der er overvældende beviser for, at indendørs, luftbåren overførsel af aerosolpartikler er den dominerende smittespredningsvej, navnlig ved superspredningsbegivenheder.

Disse superspredningsbegivenheder ville sandsynligvis have fået et bedre udfald, hvis de var foregået i et bedre ventileret lokale.

Generelt kan man sige, at øget ventilation giver reduceret smitterisiko, men det er ikke muligt at eliminere risikoen helt med ventilation. På kolde dage kompliceres billedet af, at ventilation også reducerer fugtindholdet i luften, og det øger risikoen for smitte.

Fortyndingseffekten er dog vigtigere end fugtighed, og i praksis skal temperatur og relativ fugtighed langt over det, man kan finde i et normalt termisk indeklima for at have en smittereducerende effekt ifølge REHVA (Federation of European Heating, Ventilation and Air Conditioning Association).

Vi kan reducere smitterisikoen

Vi kan reducere smitterisikoen ved at øge ventilationen i lokaler, der anvendes af flere mennesker. Den nemmeste måde er effektiv vinduesudluftning, hvor det er muligt. Ved ventilationsanlæg kan enkel justering, der indebærer udnyttelse af anlæggets kapacitet, eller forbedret behovsstyring med øget tilstedeværelsesmængde reducere risikoen. Den type tiltag ville sandsynligvis have reduceret antal smittede, navnlig ved superspredningsbegivenheder.

Spørgsmålet er, hvor meget ventilation der skal til for at opnå acceptabel smitterisiko?

Verdens sundhedsorganisation (WHO) har udgivet et roadmap for Covid-19-ventilation. I sundhedsbygninger angiver WHO som minimum seks luftudskiftninger. Minimumsventilationen i arbejdsbygninger sætter WHO til 36 m3/h/person, hvilket REHVA-organisationen anser som for lidt.

REHVA anbefaler, at behovsstyre ventilationen mod et CO2-sætpunkt på 550 ppm, der betyder ca. 120 m3/h/person, eller at ventilere så meget som muligt.

Både REHVA og professor Jose Jimenez ved universitetet i Colorado-Boulder har lavet smitteberegnere. Brug af disse beregnere viser, at øget ventilation giver reduceret smitterisiko, men at det ikke er muligt at eliminere smitterisikoen helt gennem ventilation. Der er derfor intet endeligt facit for tilstrækkelig ventilationsmængde.

Brug af smitteberegneren viser imidlertid, at ventilation med seks udskiftninger pr. time giver en væsentligt reduceret smitterisiko. Dette stemmer godt overens med erfaringer fra sygehuse, som har haft en lille smittespredning med den type luftmængder.

Baseret på dette bør rum, der bruges af flere personer, ventileres maksimalt i forhold til anlæggets kapacitet med et minimum på 15 m3/hm2.

Anbefalinger til eksisterende bygninger og ventilationsanlæg

REHVA har utgitt gode retningslinjer for ventilasjon. Her er noen av de viktigste praktiske tiltakene tilpasset norske forhold:

• Alle rum, der bruges af mere end én ikke-vaccineret person, bør ventileres maksimalt alt efter rummets og anlægget tekniske begrænsninger – med et minimum på 15 m3/hm2. Effektiv vinduesventilation med åbne vinduer på forskellige facader (krydsventilation) kan give tilstrækkelig ventilation.
• Rum, der ikke kan få tilstrækkelig stor ventilationsmængde på grund af tekniske begrænsninger, bør ikke bruges af flere ikke-vaccinerede personer pga. risiko for, at én kan være smittet. Alternativt kan man vurdere smittereducerende rumenheder, der kan HEPA-filtrere eller UV-bestråle.
• Tilpas temperaturen på tilførselsluften for god, termisk komfort ved øgede luftmængder.

Anbefalinger til nye ventilationsanlæg

Vi skal sandsynligvis leve videre med pandemier. Coronapandemien viser, hvor vigtigt det er at have fleksible anlæg med god kapacitet. Her er nogle af de vigtigste praktiske tiltag tilpasset nordiske forhold:

• Dimensionér ventilationsanlægget med god kapacitet og uden samtidighed.
• Brug tilstedeværelsesstyring, hvor luftmængden tilpasses tilstedeværelsesmængden styret af signaler fra tilstedeværelsessensorer.
• Vælg SD-anlæg (central driftskontrol), som viser alle tilstedeværelsesmængderne med mulighed for ændring og kontrol fra SD-anlægget. Det medfører, at anlægget hurtigt kan tilpasses ændrede luftmængdebehov i de rum, der er i brug.
• Brug optimering af temperaturen på tilførselsluften for god termisk komfort med minimalt energiforbrug.