Alle ved, at det ikke er let at få et job, når man ansøger fra et fængsel og har store huller i sit cv. Jeg aner ikke, hvor mange ansøgninger jeg sendte uden at få bid, men det var ikke få, siger "Lars". Sammen med sit team fra GK's rørvirksomhed har han været med til at totalrenovere varme- og kølesystemet til en af ​​bygningerne på Sydøstnorges Universitet, Campus Porsgrunn, hvor Statsbygg er bygherre og opdragsgiver.

Lars er ikke hans rigtige navn, men vi kalder ham det, fordi han har en sambo og børn at tage hensyn til. Hver dag som fri mand er stadig så ny, at mange omkring ham ikke ved, at han har afsonet en straf. Og det er netop et centralt punkt for Tobias Hofsøy. Han er daglig leder i Sammen for livet (SFL), organisationen som skaffede Lars jobbet.

En ny chance

– Lars har afsonet sin straf og betalt af til samfundet. Ikke desto mindre er vejen fra indsat til ansat kringlet og vanskelig for de fleste, siger Hofsøy, der har arbejdet 10 år med indsatte.

– Jeg er ikke bange for folk med den baggrund. Jeg satser på, at mange af dem har meget at bidrage med og fortjener en chance.

Selv om mange arbejdsgivere er skeptiske, går det tit godt, når vi tager et møde. Nu hvor hundredtusinder er arbejdsløse på grund af corona, er det ekstra svært.

Det var Hofsøy, der tog kontakt til GK Rør og spurgte, om de var villige til at give Lars en chance. Han havde klaret teorien, men havde brug for en læreplads som vvs'er. Afdelingsleder Nicolai Hodne tog imod udfordringen og mødte Lars i fængslet.

– Det gav mig større tryghed at tale med Lars direkte, fortæller Hodne. – Han havde været igennem en proces i fængslet styret af Sammen for livet, og det var vigtigt for mig som arbejdsgiver. Det var ikke et beskæftigelsestilbud, man skal være motiveret for at deltage, understreger han.

Drømmejobbet

På enhver given dag afsoner fire tusinde en straf i et norsk fængsel. For en organisation som SFL er det vigtigt at plukke præcis dem ud, det er værd at satse på. Hvis en indsat misbruger sin chance, kan det betyde, at andre ikke får muligheden.

– Man skal have et godt for at tage imod nogen, der har afsonet. Mange potentielle arbejdsgivere er utrygge, og de spørger næsten altid, hvilken type dom vedkommende har modtaget, siger Hofsøy. Fængslet tilbyder jobtræning, men det har ofte præg af beskæftigelsesterapi og har ikke har meget til fælles med arbejdslivet uden for murene. SFL fokuserer på at kortlægge de indsattes ressourcer og finde ud af, hvilket job de drømmer om. Derefter prøver de at finde den rette arbejdsgiver.

- Gennem tæt samarbejde med Kriminalforsorgen har vi opnået mange gode tilbageføringer til arbejdslivet og samfundet, siger Tobias Hofsøy, der understreger, at SFL ikke kunne have opnået det uden dette samarbejde.

– Det gælder om at tænke ud af boksen. Nu har vi ca. 70, der er løsladt og gør det godt i det private erhvervsliv.

Kostbar kriminalitet

Hofsøy ville ønske, at stat og kommune var bedre til at komme på banen. Nåleøjet ser ud til være mindre dér end i det private erhvervsliv.

- Det er lidt underligt, når vi tager højde for, at en gennemsnitlig kriminel koster samfundet ti millioner kroner om året, mens en indsat koster én million. Derudover er der mange, der bliver løsladt med en ikke ubetydelig gæld til samfundet. Måske skylder de en til to millioner i sagsomkostninger eller erstatning. Så kan det hurtigt betale sig at forblive kriminel frem for at arbejde.

- Når man ikke er kreditværdig, kan man ikke få tv-abonnement eller mobiltelefon, og så kan vejen tilbage til kriminel aktivitet være kort, påpeger Hofsøy.

Lars havde også gæld, men begyndte at arbejde hos GK Rør otte måneder, før han blev en fri mand igen. Hver morgen klokken seks tog han bussen uden for fængslet, og tolv timer senere var han tilbage i cellen. Fordi han fik løn, tog fængslet sig betalt for kost og logi, men resten sparede han op. Da han var færdig med afsoningen, var Lars gældfri og kunne påbegynde sit nye liv med en blank side.

Bæredygtig

– Vi ansatte Lars som hjælpearbejder, så han rent faktisk fik en lidt højere løn end som lærling. Han havde seks måneders prøvetid som alle andre, fortæller Nicolai Hodne.

– Som teknisk entreprenør er vi optaget af at være et bæredygtigt forbillede, så ansættelsen af Lars passede som hånd i handske. Det er fint at bidrage til, at en indsat kan gå fra at være en udgiftspost til at blive en indtægtskilde som ansat. Vi ønskede os en god og stabil vvs'er, og det har vi fået.

– Jeg synes, det var utrolig flot, at Nicolai som arbejdsgiver tog sig tid til at komme og tale med mig i fængslet, siger Lars

- Jeg er blevet rigtig godt modtaget på arbejdet, og selvom gutterne kendte til min baggrund, har ingen sagt noget om det. Miljøet er helt anderledes og langt bedre end forventet. Jeg er glad for at bruge hænderne og kroppen, og jeg trives med kollegerne og jobbet, så tingene er ved at falde på plads.

Lars har altid været et morgenmenneske, så det går fint med at stå op og komme på job. Hans selvtillid stiger, når han mestrer arbejdsopgaver, som han i begyndelsen skulle have hjælp til. Målet er at tage svendebrev ved juletid.

Heppekor

SFL følger op på tidligere indsatte i cirka tre år. Alle er inde til en uges kursus, hvor de også kortlægger drømme, ønsker og planer for det nye liv. De har også været et vigtigt bindeled mellem Lars, GK's rørvirksomhed, fængslet og NAV.

– Selv om jeg har gjort noget forkert, har mange hjulpet mig og heppet på mig. Sammen for livet, selvfølgelig, også for personalet i fængslet. Det er jeg meget taknemmelig for, siger Lars.

I dag synes han, at livet er godt, også uden for jobbet.  Sammen med venner laver han musik, skriver tekster og hjælper med teknikken. Han har også planer om at tage et kørekort.

– Den store udfordring er at klare familielivet. At være der for min datter og hjælpe hende med at få et godt liv. Hun er den vigtigste grund til, at jeg står op og tager på job.