I de seneste år har flere studier afdækket, at vi har taget fejl vedrørende regulering af indeklimaet i årevis. Det er lidt flovt for branchen, for i realiteten har vi tænkt, at alle er mænd. Den ideelle indetemperatur er blevet bestemt ud fra met-skalaen, som beskriver, hvor meget varme midaldrende mænd afgiver ved kontorarbejde. (Stillesiddende arbejde svarer til 1,2 met eller 72 W/m² varmeafgivelse). Og selv om vi ved fra forskningen, at kvinder afgiver mindre varme end mænd, har vi holdt fast ved temperaturer omkring 20 til 21 °C, fordi forskning har vist, at det giver bedst mental præstation.

Forskel mellem mænd og kvinder

Sidste år viste studie (Chang, T.Y, Kajackaite, A. 2019), at mental ydeevne er modsat for kvinder: Den øges således, når indetemperaturen øges op til ca. 25 °C, mens mænds mentale præstationer bliver tilsvarende reduceret. Selv om resultaterne foreløbig ikke er bekræftet af andre studier, virker de umiddelbart fornuftige, hvis vi ser på varmeafgivelse i stedet for met-skalaen. Da kvinder i gennemsnit har lavere varmeafgivelse, har de nemlig behov for højere indetemperatur.

Individuel kontrol

Løsningen er selvsagt ikke at lade mænd svede, så kvinder ikke fryser. Vi har viden og teknologi til at løse udfordringerne på en langt smartere måde. Individuel kontrol er det, der virkelig kan betyde, at hver af os præsterer optimalt og trives med indeklimaet. Følelsen af velvære er ikke nødvendigvis konstant temperatur indenfor, men muligheden for at få en respons, når man føler for det. Hvis vi kan styre den lille ekstra del selv, bliver vi tilfredse. Det, vi opfatter som en rigtig indetemperatur og komfort, er afhængigt af situationen. For eksempel er lidt kold træk behageligt, hvis du er varm, men ubehageligt hvis du fryser.

Med behovstyret ventilation sikrer systemet, at i ikke spilder energi eller penge.

Læs mere om behovstyret ventilation

Ét system til bygningen, ét til dig

At give individuel kontrol bør ikke – og behøver ikke at – være kompliceret. Én løsning er at dele varmesystemet op:

• Et tungt system, der hører til bygningen.  Det kan hæve temperaturen til et niveau, som ingen finder for varmt, ca. 21 °C.
• Et hurtigere, direkte styret system, der reguleres individuelt og fungerer, selv om vi er ganske forskellige. Det skal kunne hæve temperaturen 2 til 3 °C for at dække de allerfleste individuelle behov.

I praksis er det svært at få en vandbåren løsning til at reagere hurtigt nok til at tage de individuelle variationer, så vi kommer næppe uden om el. Det giver kun en lille stigning i elforbruget oven i de tunge systemer, og det er vigtigt at få løsninger, der fungerer.

Løsningerne findes

Så selvfølgelig skal vi ikke udvikle noget, der bliver så kompliceret, at vi taber mere kontrol, end vi får. Vi har allerede løsninger, der egner sig godt. Den, der fungerer bedst, er aktive tilluftsventiler, der regulerer effekten fra en tårnventilator eller et varmepanel, og som kan styres af den person, der skal forsynes med frisk luft fra ventilen. Det er veldokumenteret i forskningsprojektet Forklima. Andre løsninger, der reagerer hurtigt, er kropsnære varmekilder som varme i en stol eller fra en musemåtte. De kaldes PCS, Personal Comfort Systems. (Luo M., et al 2018).

For dem, der føler sig for varme, kan loftsdyser levere kold, frisk luft og give en køleeffekt, der svarer til 3 °C koldere stuetemperatur. Denne løsning kan give god termisk komfort uden brug af mekanisk køling, og vi tester det nu i projektet SvalVen.

Det er ikke sikkert, at individuel kontrol vil øge energibehovet samlet set – det kan blive lavere end med nutidens træge løsninger. Vi vil få det rigtige energibehov ved at bruge præcis den energi, der skal til for at tilfredsstille hver enkelt person.

Mindst lige så godt som i bilen!

Hvorfor skal vi ikke forvente samme komfort på kontoret som i bilen? Der har vi varme i sæderne, varme i rattet samt både varme og køling via klimaanlægget. Teknologien, vi bruger i bygninger, halter efter, fordi bestillerne ikke ved, hvad de kan efterspørge. De fleste bestillere bruger enkle, "dumme" kravspecifikationer og tror, at alle kan levere alting. Mens de, der ved, hvad kunden har brug for, ikke får mulighed for at levere.

Som entreprenører ligger vi inde med konkret viden om, hvad der fungerer og ikke fungerer via tilbagemelding fra kunder og brugere. Vi skal udnytte den viden, vi har om, hvad brugerne rent faktisk ønsker. Vi kan måske ikke gøre alle supertilfredse, men vi kan gøre meget mere end i dag. I fremtiden vil vi se systemer, der gør de fleste brugere tilfredse.

Læs også:

Ventilation

Læs mere

Energieffektivisering- og rådgivning

Læs mere