Sturla Magnus nyt bestyrelsesmedlem i GK

11. november 2021
Sturla Magnus (50) er valgt ind som nyt medlem af koncernbestyrelsen i GK Gruppen. Magnus er koncerndirektør i Aker Solutions med ansvar for nybyggeri til olie- og gasindustrien globalt samt til værfter og anlæg. Han har omfattende erfaring og kompetence fra projektbaserede virksomheder.

Magnus er uddannet civilingeniør fra Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU) og har mere end 20 års erfaring fra byggebranchen og fra international olie- og gasindustri. Han har baggrund fra store byggeprojekter og forskellige lederstillinger i Skanska, Kværner, Aker Marine Contractors og AF-Gruppen.

- Sturla har solide kompetencer og er en erfaren leder med god indsigt i risikostyring inden for projektbaserede virksomheder i både bygge- og anlægsbranchen samt offshorevirksomhed. Jeg er glad for at få ham med på holdet, siger bestyrelsesformand i GK, John-Erik Karlsen.

- GK er en spændende koncern med en solid historie og klare ambitioner for fremtiden. Jeg ser frem til at bidrage med min erfaring og mine kompetencer i GK-bestyrelsens arbejde, siger Sturla Magnus.

Læs også:

John-Erik Karlsen, ejer i GK
GK Gruppen's bestyrelse
Læs mere