Hedehusene Skole er en del af "Fremtidens Skole - Læringshuset i Nærheden", et projekt iværksat af Høje-Taastrup Kommune i det nye kvarter Nærheden i Hedehusene.
Læringshuset i Nærheden strækkef sig over cirka 15.500 m² og rummer 5 spor, hvilket svarer til 5 klasser på alle årgange, samt en integreret daginstitution og idrætshal.
Bygningen har til formål at sikre eleverne et tilhørsforhold og en arbejdsro med hjemmeområder og små nicher til ro og fordybelse, samtidig med at de bliver inspireret og får pirret deres nysgerrighed og læringslyst gennem maker spaces, faglige laboratorier og udstillings- og samarbejdsrum i forskellige størrelser.
GKs leveranser
GK har udført komplet VVS-installationi forbindelse med opførelsen af undervisningsbygningen, herunder varmeanlæg, brugsvand, afløb og tagvand. Derudover er der udført en flaskegasinstallation specifikt til fysiklokalerne. GK har ligeledes gennemført et komplet sprinkleranlæg i bygningen, der dækker alle etager, herunder 2 atrier.
Bygningen er opdelt i 2 våde alarmanlæg, der betjener henholdsvis Øst- og Vestfløjene. Endvidere er der blevet installeret sprinkling i parkeringskælderen under bygningen. Dette anlæg er udført som et frostfrit tørt anlæg.
Resultat
Læringshuset er en imponerende undervisningsbygning, hvor de moderne faciliteter og veludstyrede lokaler skaber et inspirerende læringsmiljø for eleverne. Bygningen tilbyder en optimal balance mellem funktion og æstetik, og det komplette VVS-system, inklusive varmeanlæg, brugsvand, afløb og sprinkleranlæg, sikrer et behageligt og sikkert miljø. Resultatet er en moderne undervisningsbygning, der er klar til at imødekomme behovene hos fremtidens elever.
Leveranser
Fagområde(r):
- VVS
- Sprinkler