
Kontaktpersoner
Hos GK intensiverer vi nu indsatsen for at styrke organisationen og sikre vækst i Vestdanmark efter en periode med færre opgaver og skarp konkurrence. En central del af den indsats er ansættelsen af Michael Søgaard som ny afdelingsleder i Aarhus, forklarer vores administrerende direktør Jørgen L. Christensen:
– Det er afgørende for vores fortsatte vækst, at vi har stærke lokale ledere med faglig indsigt og evnen til at motivere deres team. Michael Søgaard kombinerer teknisk erfaring med en moderne og inddragende ledelsesstil, og han bliver en nøgleperson i vores arbejde med at styrke vores lokale tilstedeværelse og vinde de rigtige projekter i Vestdanmark.
Læs også:
Arbejdsmiljø og sikkerhed – en indsats gennem snart et årti
Læs mereStærk faglighed
38-årige Michael Søgaard er uddannet VVS-ingeniør fra Aarhus Ingeniørhøjskole og har desuden projektlederuddannelse (PRINCE2). Han kommer senest fra en stilling som produktchef hos Systemair og har tidligere været både projektleder og teamleder hos Airteam samt rådgivende ingeniør hos Artelia.
– Jeg har set branchen fra flere vinkler og glæder mig til igen at stå i spidsen for en lokalt forankret afdeling tæt på kunderne. Derfor betyder det også meget at blive en del af en virksomhed som GK, der er ambitiøs, ordentlig og har et stærkt ry i branchen. Jeg ser frem til at bruge mine erfaringer til at skabe værdi – både internt og eksternt, siger Michael Søgaard.
Tæt på kunder og opgaver
Michael Søgaard skal stå i spidsen for GK Ventilation i Vestdanmark og får ansvar for både medarbejderledelse, forretningsudvikling og leverancekvalitet. Målet er at styrke samarbejdet med eksisterende kunder, vinde nye opgaver og samtidig sikre en god kultur og trivsel i teamet.
– Jeg sætter pris på, at der er højt til loftet og plads til at tage ansvar. Jeg ser frem til at være med til at forme afdelingens udvikling og bringe min tekniske viden i spil i en strategisk sammenhæng. Samtidig er der mange dygtige kolleger, som jeg kan få nye vinkler og indsigt, fremhæver Michael Søgaard, der samtidig ser frem til at være tættere på opgaverne igen:
Jeg tror på, at man som afdelingsleder skal være tæt på opgaverne og have føling med hverdagen – både hos medarbejderne og kunderne.
Privat bor Michael Søgaard i Skovby uden for Aarhus med sin kone og deres to børn på otte og elleve år. Han værdsætter balancen mellem arbejde og familieliv – en værdi, han også genfinder hos os i GK.
– Jeg fungerer bedst, når familien fungerer. Det oplever jeg også som en del af fundamentet hos GK. GK har en kultur, hvor forståelse, samarbejde og nærhed præger hverdagen – det skaber en stærk teamfølelse, slutter Michael Søgaard.