Kodeløs teknologi skaber nye, digitale innovationer hos GK

15. september 2022
GK Danmark er blandt seks udvalgte virksomheder fra byggebranchen, der har været med i et projektforløb hos Contech Lab, der skal tilgængeliggøre skræddersyede IT-systemer for byggeriet. Sammen med tech-iværksætter Jacob Bøtter har vi udviklet applikationer med ’No-Code’-værktøjer

Digitalisering er afgørende for optimering og innovation af arbejdsprocesserne i byggeriet. For at sætte tempo på digitaliseringen i byggeriet og vise byggeriets parter, at digital nytænkning kan udvikles og implementeres relativt let, har ConTech Lab, der er en del af Molio, derfor iværksat et tredages projektforløb, der skal fremme graden af digitalisering blandt de deltagende parter.

Tidligere på året modtog ConTech Lab hundredevis af ansøgninger fra SMV´er fra byggebranchen, der ønskede at deltage. Og via et ekspertpanel blev GK Danmark udvalgt til forløbet – sammen med ingeniørvirksomheden Rønslev, projektudvikler Domis, Pålsson Arkitekter, Færch & co. samt arkitektvirksomheden Opland.

DSC03746.JPG
GK er blandt seks udvalgte virksomheder fra byggebranchen, der har været med i et projektforløb hos Contech Lab, der skal tilgængeliggøre skræddersyede IT-systemer for byggeriet. Sammen med tech-iværksætter Jacob Bøtter har vi udviklet applikationer med ’No-Code’-værktøjer

Ingen kodning krævet

Udgangspunktet er at skabe digital innovation via teknologi uden brug af en programmør. Løsningerne bygger på såkaldte ’No-Code’-principper, der tillader udvikling og vedligeholdelse af softwareplatforme, uden brugeren behøver et traditionelt kendskab til kodning eller softwareudvikling.

– No-Code gør det muligt at udvikle skræddersyede digitale løsninger, uden at du behøver at inddrage en hel IT-afdeling eller frigive tidsmæssige og økonomiske ressourcer til at kode fra bunden. Det forenkler processen betydeligt forklarer Jacob Bøtter og supplerer:

– De digitale byggeklodser kan sammenlignes med lidt mere avanceret Lego. Hvis du kan bygge med Lego Technic-klodser, kan du også lære at udvikle eller videreudvikle applikationer med udgangspunkt i ’No-Code’-principperne.

Læs også:

Afdelingschef i GK-Slagelse, Marc Christensen
Hos GK i Slagelse har man indført det ”papirløse kontor”
Læs mere

Blod på tanden

GK Danmark er blandt de seks virksomheder, og for os har forløbet skabt stor værdi. Via samarbejdet udformede vi digitale løsninger specifikt til virksomheden.

– I løbet af kun tre dage udviklede vi seks forskellige applikationer. Den mest omfattende var en intern markedsplads for genbrugs- og overskudsmaterialer i GK Danmark, så vi nemt kan få et overblik og overdrage materialer internt. Det har virkelig været en øjenåbner og givet blod på tanden for at arbejde mere med digitale løsninger for at optimere vores løsninger til gavn for kunderne, os selv og ikke mindst miljøet, fremhæver BIM-udvikler Nick Faurskov fra GK Danmark.

Sammen med de andre deltagende parter sammensatte GK Danmark også en digital idébank til grønne initiativer, et større ressourceallokeringssystem, værktøjer til risiko- og arbejdspladsvurdering og digitaliserede deres personalehåndbog.

B75GitgUu6Fpeu.jpeg
Den digitale app til en intern markedsplads hos GK, som blev udviklet sammen med Contech Lab.

Opkvalificering af branchen

ConTech Lab og Jacob Bøtter vil bruge ’No-Code’-mulighederne til at nedbryde ressourcebarrierer, så digitaliseringen i højere grad kan gavne flere SMVer på sigt.

– Vi ser meget positivt på potentialerne. Byggeriets værdikæde bliver mere og mere kompleks. Derfor er der behov for digitale processer, der optimerer processer, øger samarbejdet og udnytter ressourcer klimabevidst, og mange af disse løsninger kræver ganske givet større digitale udviklingsprocesser. Men vores No-code projekt viser, at der også er et stort potentiale i at udvikle konkrete, lavpraktiske og skræddersyede løsninger med udgangspunkt i No-Code-principperne til den enkelte virksomhed, siger Christina Haupt Toft.

DSC03789.jpg
I løbet af kun tre dage udviklede vi seks forskellige applikationer under forløbet. Den mest omfattende var en intern markedsplads for genbrug, som vi i GK kan anvende realtime, så vi er er opdateret om materialer, der skiftes som led i en renoveringssag, så vi kan udnytte muligheden for at sikre større genanvendelse i virksomheden.

Foruden udviklingen af nye digitale brugerflader fik GK Danmark sammen med de andre deltagende virksomhedere ny indsigt og opkvalificeret deres digitale kompetencer, så de i fremtiden kan varetage vedligeholdelse og videreudvikling af de nye applikationer. I de involverede virksomheder har Jacob Bøtter samtidig uddannet en intern ambassadør, der kan varetage applikationernes vedligeholdelse og videreudvikle dem i fremtiden.

ConTech Lab vil løbende følge og evaluere på de seks virksomheders implementering og brug af deres digitale værktøjer. De åbner for ansøgninger til nye forløb i starten af 2023.

GK Cloud

Smart buildings

GK Cloud gør det enkelt at træffe smarte beslutninger knyttet til alle tekniske installationer og giver store energi- og klimagevinster i hele byggeriets levetid.

Smarte bygg