Lavenergi laboratorie

Moderne laboratoriebyggeri til AAU Campus Esbjerg.

For Bygningsstyrelsen og AAU i Esbjerg opføres et nyt laboratorium, der skal understøtte AAU’s unikke studieform med problemorient projektarbejde. Samtidig er det lagt vægt på fleksibilitet, bæredygtighed samt tilgængelighed og arkitektonisk kvalitet.

Byggeriets udgangspunkt er tværfaglighed og skal understøtte den sociale studieform. Derfor er bygningen udformet således at den tilgodeser transparens, fællesfunktioner og flow i bygningen på tværs af etager og i forhold til eksisterende byggeri.

Den 4500 m2 store laboratoriebygning opføres 5 etager med åbne forbindelseslinjer mellem etagerne og en glasoverbygget forbindelse til de 1000 m2 eksisterende bygning, der ombygges.

Ventilation til lavenergiklasse BR2015

GK skal lave ventilation til kontorer og laboratorier med 4 ventilationsanlæg og en samlet luftmængde på ca 100.000 m3/h. Endvidere skal der leveres 6 udsugnings-anlæg til laboratorier på ca 6000 m3/h.

Byggeriet udføres så det opfylder lavenergiklasse BR2015. Derfor er alle kanaler og ventilationsanlæg projekteret til at give lave tryktab i systemerne, således at de samlede anlæg fremstår energimæssigt optimeret i forhold til drift og bæredygtighed. 

FAKTA

Projekt: AAU Campus Esbjerg
Areal: 5.500 m2
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Arkitekter: Rambøll Arkitektur, landskab og proces
Wiborg Arkitekter
Ingeniør: Midtconsult
GK Entrepriser: Ventilation
Byggeperiode: 2014 - 2015
Custom sub menus