Heidrun R. Marstein bliver ny konserndirketør HR i GK Gruppen

26. november 2020
Heidrun R. Marstein (47) bliver ny koncerndirektør for HR i GK Gruppen og får det samlede ansvar for strategisk HR i GK's samlede virksomhed i Danmark, Norge og Sverige. Hun tiltræder stillingen den 15. februar 2021.

Marstein er uddannet cand.polit. med hovedfag i organisationspsykologi fra NTNU (1999) og har derudover uddannelser inden for forandringsledelse fra BI (2004) og forretningsforståelse fra Insead (2011). Hun har omfattende og varieret erfaring fra forskellige lederstillinger og ledelseshverv inden for HR nationalt og internationalt og kommer til GK fra stillingen som leder af HR globalt i Cermaq Group. Hun har tidligere også blandt andet været HR-direktør i Solar Group, Schneider Electric Norge og Orkla Care.

– Jeg glæder mig til at få Heidrun med på holdet i en nyoprettet stilling som koncerndirektør for HR. Hun er en strategisk leder med stærke værdier og et stort engagement i organisations-, kompetence- og lederudvikling. Vores medarbejdere er kernen i vores virksomhed, og Heidruns kompetencer og brede erfaring vil bidrage yderligere til vores udvikling af en præsentationskultur, som er kundeorienteret og drevet af vores værdier i GK, siger GK Gruppens koncernchef Kim Robert Lisø.

GK skal indtage en tydelig klimaposition gennem en øget satsning på teknologi og innovation. Koncerndirektøren for HR får det overordnede og strategiske ansvar for alt HR-arbejde hos en af Skandinaviens største tekniske entreprenører og servicepartnere. Målet er at tiltrække, udvikle og fastholde kompetente og engagerede medarbejdere, så GK's tværfaglige tjenester og kompetencer munder ud i stadig bedre og mere innovative og rentable løsninger for kunderne.

– GK er på en spændende rejse, hvor udvikling af ledelse, kompetencer og kultur er centrale elementer. Jeg glæder mig til at lære koncernen at kende og komme i gang med arbejdet. Mit job bliver at videreudvikle en HR-platform, som gør GK til attraktiv arbejdsplads for næste generations medarbejdere, med engagerede og kompetente teams og en tydelig kultur og værdier, der binder os sammen, siger Heidrun R. Marstein.

Marstein vil indgå i GK Gruppens koncernledelse og rapportere til koncernchefen. Hun tiltræder stillingen den 15. februar 2021 og får sin daglige gang på hovedkontoret i Ryen i Oslo.