GK får mange henvendelser og spørgsmål i forbindelse med covid-19. Her er svar på nogle af de mest hyppige spørgsmål.

Spørgsmål: Kan Corona smitte gennem luften?

Svar: Ja, studier viser, at Corona kan smitte gennem luften, men er du så uheldig at være i samme rum som en smittet, kan god ventilation reducere risikoen for, at smitten overføres til dig. Husk at du skal isolere dig selv, hvis du har en mistanke om, at du kan være smittet – nogle kan være smittet uden at have symptomer.

Spørgsmål: Er ventilationen på min arbejdsplads god nok?

Svar: Et velfungerende ventilationsanlæg som opfylder nutidens krav, giver god ventilation i forhold til smitterisiko, men du kan ikke være helt sikker. Tjek gerne at ventilationsanlægget fungerer, og at driftstiden er tilstrækkelig. Har du recirkulationsfunktion, bør denne frakobles.

Spørgsmål: Er der risiko for virussmitte ved filterskift?

Svar: Følgende rutine bør følges ved filterskift for at undgå smitte: Ved filterskift skal engangsbeskyttelsesdragt, mundbind/støvmaske (minimum P2) og engangshandsker benyttes. Det brugte filter lægges i medfølgende affaldssæk (leveres med nye Camfiltre) som forsegles grundigt før transport til forbrænding. Egne forseglingsbare affaldssække må anvendes hvis de ikke følger med de nye filtre. Alle værnemidler lægges i en affaldspose som forsegles grundigt efter filterskiftet.

Spørgsmål: Hjælper det at skifte filtre for at reducere smitterisiko?

Svar: Nej, der er ikke risiko for at Corona virus kommer ind med indsugningsluften.

Spørgsmål: Kan vi bruge recirkulations funktion i disse ”Corona tider”?

Svar: GK anbefaler at recirkulationsfunktionen frakobles i bygninger, hvor der er flere personer til stede. Anlæg der normalt bruger recirkulation af luft, såsom svømme-, bade og wellnessanlæg, bør være mulige at drive med 100% friskluftfaciliteter, indtil vi ved mere om smitterisikoen.

Ventilation

Sundt indeklima giver øget livskvalitet og øget produktivitet. Den rigtige temperatur, frisk luft og god cirkulation, der fjerner overskydende varme, luftforurening og fugtighed skaber ikke kun et mere tilfredsstillende arbejdsmiljø; det skaber også et optimalt produktionsmiljø.

Skoleklasse

Arbejdsmiljø hos GK

GK driver virksomhed i en branche med høj risiko for ulykker, og vi lægger derfor stor vægt på at fremme en virksomhedskultur, som skaber et sikkert og sundhedsfremmende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og samarbejdspartnere.

Ditt bygg innvendig