Vi vil skubbe til den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Derfor har vi i Q4 2021 taget initiativ til et såkaldt Bæredygtighedssprint. Til SPRINT 2 om upcycling af materialer fik vi indsigt i upcycling på strategisk, taktisk og operationelt niveau af Kim Kappel, Anders Lendager og Kim Hausgaard.

Bæredygtighedssprint: Byggebranchen er i disse år i hastig forvandling, og overalt er der enighed om, at én af de områder, man kommer til at arbejde meget med i fremtiden, er genanvendelse og upcycling.

- En af de afgørende udfordringer bliver at komme i tale med sin bygherre og sine kunder, fordi det er dem, der skal overbevises om, at de skal vælge andre løsninger. Det betyder, at der er et hav af muligheder og udfordringer, som teknikvirksomheder, som GK skal tage stilling til, siger Kim Haugbølle, seniorforsker og Ph.D fra Aalborg Universitet.

Han forklarer, at mange tendenser inden for byggeriet peger i retning af, at vi får en mere grøn og bæredygtig byggeindustri i fremtiden og ser dermed optimistisk på fremtiden.  

Vi skal tænke skævt
Anders Lendager fra Lendager Group, der gav et inspirerende indlæg om virksomhedens bæredygtige projekter. Han understreger, at det er vigtigt at tænke skævt for at opnå så store klimagevinster med upcyling – fx at et gammelt skib kan anvendes til et stort kontorhus i Jylland.

- Disruption er vigtig for at skubbe til branchen, men også til os selv. Måske jeres største upcyling produktpotentiale slet ikke er til byggebranchen. Det gælder derfor om at kigge i andre retninger, så vi kan udvikle grønne løsninger, bygherrer og samfundet vil efterspørge, fremhæver Anders Lendager.

Den grønne omstilling konkurrenceparameter  
Ifølge Lars Kappel fra CSO Upcyling i Farum, må udgangspunktet for virksomhederne være at sætte kundernes behov i centrum, når det kommer til upcycling. Det handler blandt andet om at kortlægge de kunder, som rykker på markedet lige nu.

- Vi ser, at de store pensionskasser rykker lige nu, og det samme gør kommunerne i deres rolle som bygherrer. Find ud af, hvad det er, kunder efterspørger fra en virksomhed som jeres, og hvad I kan gøre for at få dem til at betale for den merpris, som upcycling indebærer, og hvad der kan motivere. Upcycling handler om at turde – og at turde tage en relativ stor risiko, understreger Lars Kappel.

Derfor er det en god idé at starte med de små projekter. Det mindsker såvel risikoen som merprisen. Omvendt er det af vital betydning for en virksomhed som GK at sætte fokus på upcycling for at være konkurrencedygtig.

- Der er kunder, som vil kigge på dem, der er i front med bæredygtige løsninger, og om blot et år til halvandet vil man kunne være bagud, hvis man ikke rykker nu, siger Lars Kappel.

Nye spørgsmål kræver nye svar - et nyt mindset og adfærdsændring! En ting er dog sikkert: CO2 er en stigende valuta – og det bliver en god forretning, hvis vi har løsningerne til at minimere klimaomkostningerne. Med stærk indsigt og inspiration kan vi sætte tempo på upcycling inden for vores felt og skabe en hurtigere effekt på den grønne omstilling.

Sådan arbejder GK med bæredygtighed

Som af Nordens førende virksomheder har GK et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Vi er på mange måder allerede en grøn virksomhed. Energieffektivisering, indeklima og smarte løsninger i bygninger ligger i vores DNA. Men vi kan gøre meget mere. Vi skal selv gøre en indsats for at blive mere bæredygtige, og samtidig ønsker vi at være en inspiration for vores leverandører og kunder, så de også bliver endnu mere bæredygtige.