Opkøb af Vagns VVS & VVS Comfort Rødby
GK DANMARK har opkøbt to VVS-selskaber på Lolland.
GK's VVS-kompetencer er styrket med opkøb af to selskaber på Lolland.
Opkøbene er foretaget som led i GK's strategi og satsning på indeklima og energi, herunder Total Tekniske entrepriser TTE
og Total Teknisk service TTS.
VVS Comfort Rødby startede i 1969 og Vagns VVS startede i 1985.
Firmaerne beskæftiger tilsammen 25 kvalificerede medarbejdere.
Med opkøbet har vi forstærket GK’s fagbredde og geografiske dækning samt tilført specialkompetencer med bla. biobrændsel, solvarme og alternativ energi.
VVS Comfort Rødby råder desuden over butik med alt til badeværelset samt værksted.
Begge firmaer, der nu er en del af GK Koncernen, vil fortsætte som selvstændige selskaber og fungere med samme professionalisme som de er kendt for på Lolland.




