Bedre indeklima kan øge indlæringen med 20 %
Firmaet GK Danmark har stået for ventilationsanlæggene på Tjørring Skole, og har løst opgaven med blik for såvel indeklima som energirigtighed.
Artikkel fra Bygge- & anlægsavisen, 3. sektion - Offentlig Byggeri - 6
Af Helle Hartmann Nielsen
Projekt Tjørring Skole er på alle måder nytænkende og skelsættende. Her har man et offentligt byggeprojekt, hvor der virkelig
er gjort noget ekstraordinært for indeklimaet og dermed børnenes indlæringsevne samt lærernes arbejdsmiljø.
Almindeligvis står ventilation og energirigtighed i konflikt med hinanden, men tænker man sig om, kan man både opnå store besparelser i energiforbruget og et optimalt indeklima. GK Danmark har de kompetencer der skal til - og råder over en separat afdeling for energioptimering af såvel nye som eksisterende bygninger. Rådgivning og tilbagebetalingsberegninger er en selvfølge.
Af største vigtighed
I dag har man stor fokus på energioptimering, men under processen med at finde frem til de rigtige løsninger er det samtidig
væsentligt at tage udbredt hensyn til indeklimaet for de mennesker, der har deres gang i bygningen.
- Når vi ser på Tjørring Skole, har vi et ideelt forbillede for fremtidens byggeri, lyder det fra teknisk chef hos GK Danmark A/S, Brian Schiøtt. - Man har fra starten lagt stor vægt på et godt indeklima i lokalerne, og har i modsætning til de fleste andre steder i landet været bevidste om indeklimaets afgørende betydning for skoleelevernes indlæringsevne.
- Det er tankevækkende, at kun få gør noget alvorligt for at sikre Danmarks fremtidspotentiale i form af viden. Og dét på trods af veldokumenterede data, som viser, at et godt indeklima forbedrer indlæringsevnen med omkring 20 %. Effekten af reduceret rumtemperatur og øget ventilationsrate forøger elevernes præstation med mellem 10 til 30 %, ifølge undersøgelser fra indeklimacentret på DTU, pointerer Brian Schiøtt.
Behovsstyret ventilation
Mængden af frisk luft styres på Tjørring Skole automatisk ud fra temperaturen og mængden af personer i lokalet. Generelt har
man lagt niveauet for ventilationen således, at der sikres en mængde af frisk udeluft ved udskiftning ca. 6 gange i timen.
Det er mere end 100 % mere end byggelovgivningens krav.
Mindre energiforbrug
- Skolebygningen er udført med såkaldt hybrid ventilation, forklarer Brian Schiøtt. - Det betyder, at lokalerne om sommeren
ventileres ved, at vinduerne åbnes automatisk, og den friske udeluft suges gennem lokalerne via udsugningsanlægget. Herved
spares energi, da indblæsningsanlægget ikke behøver at køre. Om vinteren undgås kold træk og ubehag ved, at vinduerne holdes
lukkede, mens ventileringen foregår automatisk via ventilationsanlægget.
- Selve ventilationsanlægget er forsynet med en effektiv varmegenvinding, tilføjer Brian Schiøtt. - Varmen i udsugningsluften overføres til den friske udeluft, og denne form for varmegenvinding reducerer det årlige varmebehov til ventilation med mere end 95 %. Det er 6 gange så effektivt som foreskrevet i byggelovgivningens energikrav.
- Elforbruget til ventilatorer er reduceret med 32 % i forhold til energikravene i byggelovgivningen, idet ventilationscentraler og kanalsystemer er udført med meget lave tryktab.
- Dertil kommer, at alle anlæggene er opbygget med behovsstyring i hvert lokale, hvor vi har installeret en temperatur- og luftkvalitetsføler, siger Brian Schiøtt. - Luftmængden tilpasses automatisk den aktuelle personbelastning i rummet.
- Erfaringsmæssigt medfører behovsstyret luftmængde en reduktion af energiforbruget på yderligere 50 % i forhold til normalniveauet. Reducerer man eksempelvis luftmængden med bare 25 % i en periode, reduceres energiforbruget nemlig med 50 % i samme periode, konstaterer Brian Schiøtt.
Brandsikring
Generelt er skolen udført med brand- og røgspjæld, som styres af det automatiske brandalarmanlæg, og brandsikring af ventilationsanlæggene
følger den nye brandnorm. I vuggestue og børnehave er der røgventilator som ekstra sikkerhed.
Favner bredt
GK Danmark A/S er landsdækkende og udfører og servicerer alle former for bygningsinstallationer i form af ventilation, VVS,
køling, automatik, ABA og sprinkler-installationer.
Læs hele Bygge- & anlægsavisen, 3. sektion - Offentlig Byggeri - 6




