Vækst i et svagt marked

Skrevet 29. juni 2016 af Redaktionen
GK Danmark A/S fortsatte den positive udvikling og leverede betydelig vækst i 2015 samtidig med at der blev investeret i udvikling af nye koncepter og organisationen.
Redaktionen

Det danske marked for tekniske installationer havde i 2015 en svag vækst. Trods dette blev det et godt år for GK Danmark hvor selskabet oplevede betydelig vækst indenfor både entreprise og service.

‘Opskriften er enkel: Vi sætter fokus på at skabe værdi for vore kunder gennem tæt samarbejde således at vi sammen finder frem til de bedste løsninger’, siger adm.direktør Lone Møller Sørensen i GK Danmark A/S.

GK Danmarks omsætningen steg med 23% til 328 mio DKK i 2015. Det gav et resultat på 3,3 mio DKK i 2015, mod 0,5 mio DKK i 2014. Samtidig blev soliditeten øget fra 17 % til i 2014 til 18,9 % i 2015.

Bag tallene ligger en øget efterspørgsel efter både TotalTekniske Entrepriser og TotalTeknisk Service. Begge disse produkter følger vor filosofi med øget værdiskabning kombineret med en forbedret kundeoplevelse

Lone Møller Sørensen tror at markedet fortsætter den svage vækst i 2016.

’Der er fortsat en svag vækst indenfor tekniske installationer og fokus på energieffektive bygninger. Opskriften på en forsat vækst i GK er enkel – vi vil arbejde for at få et endnu tættere samarbejde med vore kunder og samarbejdspartnere. Og dermed understøtte GK’s ambition om at være – din rådgivende partner for et bedre miljø. ’

For at stå bedre rustet til vækst har GK Danmark ved årsskiftet etableret en ny organisation med forretnings- og fagansvarlige for vores hovedområder. Dette skal sikre at vi i højere grad har fokus på værdiskabelse for vore kunder og at øge kompetenceudviklingen i organisationen.

’Tilfredse kunder er selve grundlaget for vores vækst, og jeg vil derfor rette et tak til samtlige kunder for den tillid de viste os i 2015. Vi vil arbejde hårdt og ambitiøst for at gøre os fortjent til dette også i 2016’

 

For yderligere information, kontakt venligst:
Adm. direktør Lone Møller Sørensen, tlf. 6614 2412 / 2936 8684

 

 



Kategori: Nyheder
Custom sub menus