None

Ny SOSU-skole i Aaarhus med mennesker i centrum

Skrevet 05. december 2014 af Redaktionen
GK skal bidrage til at skabe nye rammer for SOSU-skole i Aarhus med temaet - mennesker i centrum. Det bliver starten på at skabe en samlet sundhedscampus i Aarhus N.
Redaktionen

Århus Social- og Sundhedsskoles nye bygninger på Hedeager bliver en skole, der både inde og ude understøtter nærhed og relationer mellem mennesker. Samtidig er skolens nye placering ideel for at skabe en sammenhængende sundhedscampus i Aarhus N.

Opbygningen af selve skolen giver mulighed for varieret brug, hvor der både kan foregå fysisk og støjende aktivitet og samtidig være rum til ro og koncentration. Uddannelsernes indhold bliver også tydeligt afspejlet i faciliteterne, blandt andet med en fuldt funktionel plejebolig. 

Med den nye placering og de nye faciliteter er Århus Social- og Sundhedsskole også en oplagt samarbejdspartner for den nærmeste nabo, VIA University College, foruden Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Målet er, at området skal danne rammen om en samlet sundhedscampus i Aarhus N.

GK laver ventilation til det nye SOSU ialt ca. 90.000m3/h som fordeles på undervisning, fællesrum, kantine, køkken og sportshal. Alle anlæg forsynes med VAV (Variable Air Volume) hvilket reducerer luftmængden og dermed energiforbruget for den samme komfort. Vores arbejde med projektering er godt igang.

Vores kunde er C.C.Contractor A/S og slutkunden er Århus Social- og Sundhedsskole.



Kategori: Nyheder
Custom sub menus